Uggeløse Kirke

af Sognepræst Martin Corfix                                                

Højt hævet over alfar vej ligger Uggeløse Kirke med sit hvide tårn majestætisk spejdende ud over Uggeløse by, hvorfra ældgamle kirkestier fører op til den smukke, gamle kirkegård. Udsigten er pragtfuld, stilheden slående, ja,  man føler sig virkeligt endnu hensat til en fjern landsbykirkegård.

Det er værd at bemærke, at i sognet ligger ruinerne af Bastruptårnet og borgen Langsøhus. Kirken er altså opført på Hvideslægtens jorder engang omkring 1150, formentlig under Sune Ebbesen, og arkæologiske overvejelser bestyrker os i, at der her er tale om en kirke, der har haft større betydning end ellers antaget og som skiller sig ud fra det, vi ellers ville kalde en landsbykirke. Er det da den gamle gravkirke for enkelte Hvidemedlemmer samt bemandingen på Bastruptårnet og Langsøhus? Det ville være nærtliggende at hævde, idet flere antagelser, denne lille artikel dog ikke kan rumme, taler herfor.

Kirkeskibet er af rå og kløvet kampesten, med hjørnekvadre af frådsten

Koret er gennem tiden stærkt ombygget, og har fået sin nuværende udformning sidst i 1330erne. På dette tidspunkt har kirken været genstand for en større ombygning, der ændrede kirkerummet både arkitektonisk og liturgisk. En usædvanlighed for en simpel landsbykirke, et lektorium, blev nu sat ind i kirken. Og netop denne anskaffelse er interessant.

Et lektorium - et slags tømret pulpitur, - en scene for de agerende præster - var et uundværligt led i kloster- og stiftskirker som adskillelse mellem præsteskabet i koret og menigheden i skibet. Lektoriet dannede baggrund for menighedens hovedalter, kaldet sogne- eller korsaltret. I "Det allerhelligste", koret, stod højaltret, der var lukket inde og skjult for menigmand.

Der har efter 1337 virket en stab af præster og munke ved Uggeløse Kirke, ellers giver et lektorium ingen mening: Flerstemmig korsang og bibelske læsninger af det samlede præsteskab fra lektoriet indgik nemlig som fast led på de store kirkedage. Uggeløse landsby med kirke blev testamenteret til Esrum Kloster i 1337 af Fru Ingefred af Galløse (Ganløse), og det er nærtliggende at tro, at Uggeløse må have været forsynet med et større antal gejstlige fra dette kloster, der ligeledes formodes at have stået for ombygningen af kirken.

Lektoriet er antageligvis brudt ned efter reformationen 1536.

Omkring 1400-tallet er der i koret kommet to gotiske krydsvælv til og i skibet tre.

På inventar er kirken fattig. I 1841 er der gået en fornyelsesbølge henover Uggeløse; man ville have nyt kirkeinventar. Herved forsvandt ulykkeligvis det gamle - efter beskrivelserne - meget fine og rigt udskårne alter fra 1597 med alterbilledet "Kristi opstandelse"; Hans Barchmans ("Hans snedker i Kratmøllen") fornemme prædikestol fra 1629 blev ved samme lejlighed udskiftet med den langt mindre prunkfulde, vi kender i dag. Hvad var så det for en "renselsesbølge", der gik over Uggeløse dengang? Vi ved det ikke. Blot må vi konstatere, at "de Lynge bønder" oppe i søsterkirken har været bedre til at passe på deres gamle kirkeinventar end søsterkirkens patroner. Dog besidder Uggeløse Kirke den romanske døbefont - den kirken er født med - modsat kirken i Lynge, hvis romanske døbefont "i umindelige  tider" henstod som fuglebad i Lynge Præstegårdshave, indtil menighedsrådet forærede den til den nybyggede Høsterkøb Kirke i 1907. Til gengæld, kunne man sige,  fik Uggeløse byttet et rædsomt gotisk alter ud fra 1840érne (alterbilledet "Kristus og seks Apostle" af C.W. Eckersberg hænger i dag i koret) med et smukt højrennaissancealter fra 1600, der oprindelig hørte hjemme i Lundforlund Kirke ved Slagelse. Ved Nationalmuseets mellemkomst fandt tavlen vej til Uggeløse i 1947.Dog skæmmes altret af billedet af den korsfæstede Kristus, malt 1947 og i folkemunde kaldet "Kristus med damelår". Det fortæller lidt om maleriets kunstneriske værdi. I en nær fremtid prøver vi derfor på at finde en billedkunstner, der med et nyt alterbillede kan kaste den rette glans over den smukke tavle.