5. september 2010 | Butik | Links | Galleri | Kalender | Afstemning | SiteMap | LogIn 
Lynge Kirkekontor
Ved Gadekæret 2 c
3540 Lynge

Tlf.: +45 48 18 85 56
Fax: +45 48 18 97 12
bwl@km.dk
Tip en ven
Dit navn:
Din e-mail adresse:
Modtagers mail adresse(r):
Nyhedsmail
Gudstjenestens gang                                  [PRINT SIDEN]


Tag vel imod vores nye folder om "Gudstjenestens gang" som nu er i brug i begge kirker.

Her kan man bedre følge med i forløbet af gudstjenesten, hvor læsningerne stammer  fra, samt  hvornår man rejser sig og sætter sig.



Hvad indeholder folderen?
Højmessen i Lynge og Uggeløse Kirke

I denne folder kan man følge Gudstjenesten/Højmessens forløb led for led. Det er vort håb hermed at øge udbyttet af gudstjenesten for kirkegængerne samt at gøre det lettere at tage aktivt del i de menighedssvar, som synges af menigheden, og som vor gudstjeneste er så rig på.

Klokkeringning - bedeslag

Præludium – orgelforspil

(Menigheden rejser sig, hvis et dåbsbarn føres ind)

Indgangsbøn 

1. SALME 

Salutation (hilsen)

Præst: Herren være med jer!

Menighed synger (menighedssvar): Og Herren være med dig!

Kollekt (bøn)

Præst: Lad os alle bede! (Præsten beder dagens kollektbøn, som varierer fra søndag til søndag)

Menighed synger (menighedssvar): Amen!

1. Læsning fra Det Gamle Testamente (Menigheden står op under læsningen)

2. SALME

2. Læsning fra Det Nye Testamente (Menigheden står op under læsningen)

(ved gudstjeneste kl. 9.00 og ved dåb i gudstjeneste m. dåb udelades en af de bibelske læsninger)

Trosbekendelsen
(synges stående)

Vi forsager Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen.
Vi tror på Gud Fader, den Almægtige, himlens og jordens skaber.
Vi tror på Jesus Kristus, hans enbårne Søn, vor Herre, som er undfanget ved Helligånden, født af Jomfru Maria, pint under Pontius Pilatus, korsfæstet, død og begravet, nedfaret til dødsriget, på tredje dag opstanden fra de døde, opfaret til himmels, siddende ved Gud Faders, den Almægtiges, højre hånd, hvorfra han skal komme at dømme levende og døde.
Vi tror på den Helligånd, den hellige almindelige kirke, de helliges samfund, syndernes forladelse, kødets opstandelse og det evige liv. Amen. Amen. Amen!

(Trosbekendelsen kan ved gudstjeneste med dåb siges ved døbefonten)

Dåb (menigheden står op under læsningerne og dåben)

3. SALME
Evangeliet læses fra prædikestolen                       
Præst: Dette hellige evangelium skriver evangelisten….
(Menigheden står op under læsningen)
Prædiken, lovprisning, kirkebøn og bekendtgørelser
Apostolsk velsignelse (Menigheden står op under velsignelsen)

Præst:
Lad os med apostlen tilønske hverandre: Vor Herre Jesu Kristi nåde, Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle! Amen.

4. SALME    
     
Nadver        
     
Præst: Opløft jeres hjerter til Herren! Lad os prise hans navn!

Præsten fortsætter:

Vi takker og lover dig, Gud Fader almægtige,
ved Jesus Kristus, vor Herre.
Du skabte himlen og hele dens hær,
jorden og alt, som er derpå.
Liv og ånde giver du os,
mætter os daglig af din fylde.
Derfor vil vi med hele din menighed
på jorden og i himlen,
i kor med alle engle,
synge din herligheds lovsang:

Menigheden synger:

Hellig, hellig, hellig er Herren, Gud den Almægtige.
Himlen og jorden er fuld af din herlighed.
Hosianna i det højeste!

Præsten:
Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn.

Menigheden synger:
Hosianna i det højeste!

Menigheden synger:
O du Guds Lam!
med korsets skam,
du bar al verdens synder,
derfra vort liv begynder;
vor død til trods
opliv du os!

Præsten:
Opstandne Herre og frelser,
du, som selv er til stede iblandt os
med al din kærligheds rigdom!
Giv os at modtage dit legeme og blod
til din ihukommelse
og til stadfæstelse i troen på syndernes forladelse.
Rens os fra synd,
og styrk os i det indre menneske,
at du må bo ved troen i vore hjerter.
Gør os faste i det evige livs håb.
Giv os at vokse i kærligheden,
for at vi med alle dine troende må blive ét i dig,
ligesom du er ét med Faderen.

Menigheden synger:
Amen.

Fadervor (udelades, hvis der har været dåb)

Indstiftelsesordene (Menigheden står op)

Præst: Vor Herre Jesus Kristus tog i den nat, da han blev forrådt, et brød….                                    

(efter indstiftelsesordene går altergæster op til alterskranken og modtager brød og vin)


Nadversalme

Slutkollekt (Takkebøn)

Menigheden synger (menighedssvar): Amen!

Velsignelse

(Menigheden står op under velsignelsen)

Præst:
Herren velsigne dig og bevare dig!
Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig!
Herren løfte sit åsyn på dig og give dig fred!

Menighed synger (menighedssvar): Amen. Amen. Amen!

6. SALME

Udgangsbøn

Postludium – orgelefterspil.

(alle rejser sig, hvis et dåbsbarn følges ud)

LogIn Optimeret til Internet Explorer v5.5+
Home Løgumkloster Konfirmationsfotos Gudstjenester Kontakt Fødsel  Dåb / navngivning  Begravelser   Bryllup  Konfirmationer   Skrivepulten Coaching  Korstogene  Det gådefulde liv  Christmesse  Vi synger for lidt  Tjenester Skole/kirke tjenesten  Om Lynge Kirke Om kalkmalerierne  Om Uggeløse Kirke Om menighedsrådet Udskrift fra sidste menighedsrådsmøde  Historien bag   Konfirmationer  Om kirkeåret Allehelgens dag  Gudstjenestens gang Sognebånd Gudstj. på Lyngehus Lynge Hyggeklub Gældende navnelov Kirkebilen Litteraturkredsen Kirketjeneren har ordet Orglet i Lynge Kirke CMS v3.1s v3.1b v3.1v v4.SEO - Idé, koncept og programmering af Design-Line Danmark - © 2004 Design-Line Danmark