Solens fødsel

”Dejlig er den himmel blå”, synger vi med Grundtvig. Og videre synger vi med den største naturlighed om engle, der vinker os op fra jorden, op i de højere sfærer, hvor de selv lever.
    Grundtvigs salmer har for mange en umiddelbar appel, og vi fornemmer, at der er noget kraftfuldt og vigtigt på færde, som taler til noget dybt i os. Men selvom salmernes billedsprog taler til os, så er det ikke altid helt nem at forstå, hver der egentlig er på spil. Det skyldes for en stor del, at Grundtvigs salmer er skrevet i et før-moderne verdensbillede.
    Ja, Grundtvig bekæmpede rent faktisk vores moderne kopernikanske verdensbillede, hvor solen og ikke jorden er centrum. Grundtvig mente, at den kopernikanske teori medførte et tomt og meningsløst univers, hvorimod det univers, han selv levede, åndede og skrev , var fyldt med mening – et univers der var en levende og gudsgennemåndet organisme.
    I begyndelsen bekæmpede Grundtvig det kopernikanske verdensbillede fra en ende af, men senere måtte han dog erkende, at det havde visse rent matematiske fortrin, altså at det var en bedre teoretisk matematisk forklaring på jordens og planeternes baner. Men han fastholdt stædigt livet igennem, at det kopernikanske verdensbillede var en abstraktion, og dermed også en livsfremmed og livsnedbrydende måde at betragte vores univers og vores jord på.
    Siden er essensen i Grundtvigs kritik blevet gentaget af mange moderne tænkere, der ligeledes har påpeget modernitetens fremmedgørende og livsundergravende effekter. Men modsat flertallet af disse tænkere, så fører Grundtvig kritikken helt igennem, og sætter spørgsmålstegn ved det allermest grundlæggende og afgørende betydningslag i hele den moderne erfaringsdannelse, nemlig verdensbilledet.
    Bevægelsen fra det abstrakte, filosofisk og matematiske til det livsnære, konkrete og erfaringsbaserede, var en bevægelse, der som kristen tænker, lå dybt i Grundtvig. For bevægelsen fra den kolde abstraktion til det varme og livsnære er kernebevægelsen i kristendommen.
    Før-kristne filosoffer og vismænd havde haft en forestilling om en indre usynlig centralsol i universet, der var udgået fra Gud i det skjulte. De kaldte denne livsopretholdende sol, der trak sine tråde gennem hele universet, for Logos.
    Denne forestillingsverden levede også de første kristne og evangelisterne i. Men deres radikale nye påstand var, at denne åndelige sol, var inkarneret, og havde levet blandt mennesker. Og at dette menneske, Kristus, var død og opstået, og at der igennem dette begivenhedsforløb, var blevet sået et lysets frø dybt ind i vores verden, et lysets frø der med tiden vil oplyse verden indefra.
    Logos oversættes i vores Bibel med Ordet, det skaberord eller Guddomsord, som Grundtvig kalder det i ”Dejlig er den himmel blå”, der udgik fra Gud i tidernes morgen, og som i Jesusbarnet blev født ind i vores verden. Dette Guddomsord lyser nu, ifølge Grundtvig, for vores fod og inviterer os alle ind i den kristne oplysningsproces.
    At Grundtvig, selvom har var en stor filosof og tænker, i almindelighed forbindes med den brede folkelige oplysning, er ingen tilfældighed. For i folkeligheden er det netop det erfaringsnære og livsnære, der naturligt har fortrin frem for de videnskabelige abstraktioner.
    Når Grundtvig skriver: ”Solen står med Bonden op, slet ikke med de Lærde”, så er det ikke kun fordi bønder gerne står tidligere op end akademikere. Men også fordi bonden har et betydeligt mere umiddelbart og bogstaveligt forhold til begrebet oplysning. For bonden står solen virkelig op og går ned, som den altid har gjort, og den spreder lys over land. Men fra sit dunkle studerekammer mener kopernikaneren at vide bedre. Nemlig at det i virkeligheden er solen, der står stille, mens jorden roterer, og skaber en falsk indbildning om solens bevægelse. Kopernikanismen rummer med andre ord en implicit mistro til sanserne og kroppen. Den erstatter konkret, organisk forankret sanselighed med systemisk og mekanisk naturerkendelse, og det er den forhastede intellektualisering af livsprocesserne, som Grundtvig afviser at tage del i.
    Uffe Jonas, ph.d. og cand.phil. i Nordisk sprog og litteratur - fra hvem hovedtemaet i ovenstående artikel er hentet fra - vil i en foredragsrække henover vinteren udfolde disse perspektiver i Grundtvigs originale tænkning.

Artikel i kirkebladet af sognepræst Jens Fogh, december 2012