Friheden har vi ikke fået gratis

At træde i karakter

--------------------------------------------------------------------------------

af Sognepræst Martin Corfix

I Århus Domkirke befinder sig et smukt kalkmaleri af Skt Jørgen og dragen. Det er den gamle historie om kampen mellem det gode og det onde.

Vi kender formentlig alle helgenlegenden om Skt. Jørgen, der var en fornem ridder fra Kappadokien i Lilleasien. En dag kom han riddende til byen Kampedus, hvor kongedatteren, Kleodolinde, var på vej til at blive dragens offer. I længere tid havde den frygtelige drage holdt byen i et jerngreb, - men byens indbyggere holdt den stangen ved hver dag at give den to får til middag. Da imidlertid fårene slap op, begyndte man at give dragen mennesker til føde. Det skulle ske ved lodtrækning, og en dag faldt loddet på kongedatteren Kleodolinde.    Her står hun nu ved søens bred og venter på uhyret, der skal komme op og æde hende. Men da kommer Skt. Jørgen riddende, og i det samme kommer dragen hvæsende op af søen, Jørgen slår korsets tegn for sig, ridder med fuld kraft mod dragen og borer sin lanse gennem dens hals. Det gode sejrede til sidst over det onde, og Kleodolinde var frelst. Det er lige præcis dette øjeblik, som kalmaleren har foreviget engang i året 1497 i Århus.

Både historien og særligt kalkmaleriet er spændende: Vi ser her dragens endeligt, den onde, der er væltet om på ryggen og spræller ynkeligt - djævelens magt er brudt - i Jesu navn har det gode sejret. Men den gamle kalkmaler har efterladt os en detalje mere i sit kunstværk - en meget vigtig detalje; for nede i venstre hjørne i en hule skjuler der sig nemlig en lille drageunge. Og små drager bliver jo engang til store drager - byen vil altså endnu engang ude i fremtiden blive terroriseret af en fæl drage - det onde vil endnu engang hjemsøge egnen.

Hvad er det kunstneren så rigtigt har villet fortælle os med denne lille, men ganske vigtige detalje; jo, han har villet sige os: drager kan dræbes, ja, drager skal dræbes. Men udryddes kan de ikke. Skt. Jørgen går i krig med det djævelske, - vel vidende, at for hver en drage, der faldt, er der nye overalt, lige indtil Jesu Kristi komme. Kampen mod det onde skal altså fortsætte indtil Guds riges endelige frembrud! Som Martin Luther sagde: ”Uden Kristus ville synden og døden være vore herrer og Djævelen vor gud og fyrste. Der ville ikke være nogen kraft eller magt, ingen klogskab eller fornuft, hvorved vi kunne forberede os til eller tragte efter retfærdighed og liv. Vi måtte derimod være Djævelens og syndens fanger og ejendom, så vi gjorde og tænkte det, som behagede dem, og som var imod Gud og hans bud”. Den britiske premierminister, Winston Churchill, sagde under krigen: "An appeaser is one who feeds a crocodile, hoping it will eat him last". – ”vil du fred for enhver pris, så er du en, der fodrer krokodillen, idet du så håber, den vil vente med at æde dig sidst”. Altså, hvis ikke vi går i mod det onde – hvis bare vi ser til ondskaben, – og nazismen var ond!, - så vil man til sidst blive ædt af den, – så bliver man til sidst en del af den. Som digteren Heinrich Heine skæbnetungt udtalte som en kommentar til tyske studenters afbrænding af jødiske forfatteres bøger i 1817: ”Das war en Vorspiel nur, dort wo man Bücher verbrennt, verbrennt man auch am Ende Menschen”… en uhyggelig forudsigelse af holocaust!

Folket i Kampedus endte til sidst med at fodre dragen med deres medmennesker. De udskød dermed deres egen død, – men kun for en tid. I Tyskland vendte naboerne ryggen til, når deres mangeårige jødiske naboer blev afhentet af det hemmelige politi.

Fodrede det officielle Danmark den nazistiske krokodille for længe under besættelsen i håbet om, at vi så ville blive forskånet for norske tilstande?  - det har jo været debatteret særligt i det sidse halvandet år.

Lad mig blot konkludere: Havde det ikke været for viljestærke nationer som Storbritannien, der indtil december 1941 som det sidste demokrati i Europa kæmpede alene mod nazismen, - ukuelige statsmænd som Winston Churchill, - enkeltindivider som den kun 17-årige modstandsmand Kim Malthe-Bruun, der var parat til at træde i karakter overfor det onde – at gå i lag med nazismens uvæsen vel vidende, at det ville koste, så ville vi slet ikke have haft mulighed for som frie folk at have denne debat i dag.

Som den gamle modstandsmand Hans Mørup sagde i forbindelse med jubilæet: ”Friheden har I ikke fået gratis”

Tak til dem alle her i 60-året for deres indsats og vores befrielse!