Lynge Kirke

Lynge Herred omtales for første gang i Kong Knuds (den Hellige) gavebrev til Lund Domkirke i året 1085. Det er så at sige Lynges dåbsattest, hvor Kongen skænker Lund Domkirke indtægterne fra et stort antal gårde på Sjælland og i Skåne. Og det er vel også Lynge Kirkes dåbsattest. I 900-årene begynder man at bygge kirker, og vi kan tænke os, at den første trækirke fra denne periode har været beliggende på det bakkedrag midt i den gamle landsby, hvor Lynge Kirke i dag ligger. Den nuværende kirke er bygget i 1100-tallet, for på dette tidspunkt indførtes tiendepligten dvs. at bønderne i sognet skulle svare tiende: 1/3 til biskoppen i Roskilde; 1/3 til sognepræsten og 1/3 til kirkens vedligeholdelse. Det sidste er nok så vigtigt, idet det nu blev økonomisk muligt at nedbryde trækirken og opføre en ny flot stenkirke.

Søsterkirken i Uggeløse er også opført i denne periode, og ud over det ganske land har vi i dag ca. 2.000 landsbykirker fra 1100 - 1200 tallet, der blev rejst på baggrund af det nye økonomiske fundament - tiendepligten. Det romanske kirkeskib er den ældste del af kirkebygningen bygget af  kampesten. Skibet er forlænget i vest omkr. 1200-tallet. Hertil tre tilbygninger i gotisk stil opført i munkesten med enkelte skifter af indmurede kampesten i kor og sakristi: Kor og sakristi er tilføjet ca. 1375-1450. Våbenhuset fra 1500-tallet. Tårnet er fra 1723 og erstattede et af bindingsværk, der i flere år havde været "brøstfældigt". Skibet var oprindelig hvælvet, men i 1789 blev hvælvingerne nedrevet p.g.a. fugtskader og erstattedes af et bjælkeloft.

Ved denne lejlighed forsvandt "Isefjordsmesterens" kalkmalerier fra omkr. 1470, som i dag kun er bevaret i korets krydshvælv: Skabelsesberetningen, syndefaldet og Adam og Evas uddrivelse af  Paradiset; Kain, der myrder Abel afsluttende med opførelsen af Noahs Ark. Hertil kommer det meget fine helgenbillede af Skt. Martin, der til hest kløver sin kappe med sværdet og deler den med en tigger. Vi ser, at tiggeren ingen ben har men må komme rundt på et par benskamler. Det er sandsynligvis middelalderens spedalskhed eller meldrøje, der har taget hans førlighed. En stor dommedagsscene på kirkeskibets vestmur er delvis afdækket men skjules i dag af orglet. I korbuen oplyses det, at de to mandspersoner i middelalderdragt er "Johannes Fader" og Jacobus Søn" - formentlig kirkens patroner - dem, der har bekostet kalkmalerierne. At gå ind en varm sommerdag i sognets ældste hus og sætte sig sådan helt for sig selv, - "uberørt af byens travlhed og trafikkens tunge brus, som en helle midt i larmen, står det underligste hus. Stilhed, der er livets egen, overdøver dagens krav, her hvor Helligånden holder åbent hus for høj og lav. Her har dagen evighed, her har kærlighed sit sted…", skriver Lars Busk Sørensen i en meget fin salme, som er kommet med i den nye salmebog (DDS 331). Her kan man sidde i det svalende rum, lukke øjnene og stille tænke: "Slægters fodtrin lyder mod os op igennem glemte år, danse lette eller tunge, som de følte deres kår, når de andagtsfulde kom med deres små til livets Gud, når de knugede af sorgen bar de kære døde ud" (DDS 331). Man er faktisk ret tæt på middelalderen - lugten af de kalkede mure, duften af jord - det er jo de samme lugte,  middelaldermenneskerne  "Hr. Johannes Fader og Hr. Jacobus Søn"  har indåndet. Og mon ikke de, når præstens latinske messen blev for kedelig, lod  blikket gå til det hvælvede loft, og de fordybede sig i kalkmalerierne.

Her var dog noget, de kunne forstå, - her blev evangeliet levende for dem. Jo, man mærker, man lugter, næsten smager historiens vingesus herinde, og man kan lege videre i historiens glideflugt; mon den mægtige biskop Absalon af Roskilde nogensinde var forbi og se den nye smukke kirke på højdedraget? Han ejede jo flere gårde i Nordsjælland bl.a ved Ullerød, så han skal nok have været her. "De Lynge bønder" har været gode til at passe på deres gamle kirke og kirkeinventar, og vi kan i dag glæde os over at have både alter, prædikestol og stolestader tilbage til Christian den 4s tid. Kommende generationer vil også kunne glæde sig over sognets gamle kirkehus, når de kommer i glæde som i sorg. Her, hvor Guds Søn er sammen med os under Helligåndens fred. Jo, jeg spår: Lynge Kirke står her endnu om 900 år.

Af sognepræst Martin Corfix